Skrevet af: Simon Dyhr, landsformand for Radikal Ungdom og Helene Anette Jørgensen, retsordfører for Radikal Ungdom.
Sorte skyer drager ind over Danmark når regeringen og Dansk Folkeparti foreslår endnu flere stramninger af retspolitikken. Desværre følger dele af oppositionen også trop og bakker op om den stramme linje. De danske politikere har mistet hovedet og har for længst opgivet at agere ansvarligt. Derfor vil vi fremlægge et socialliberalt bud på en ny retspolitik som et opråb til oppositionen om at lægge den sorte retspolitik bag sig og samle sig om at genoprette den retsstat, som vi engang kunne være så stolte af.
I fjor lød der nye toner fra de Konservatives Lars Barfoed, da han ud af det blå foreslog opprioritering af resocialisering, rehabilitering og forebyggelse. Dog måtte Barfoed inden længe se den politiske virkelighed i øjnene da hans politik hurtigt blev fejet af bordet. Tendensen har gennem VKO’s regime været en helt anden med administrative udvisninger uden dom, højere straffe for hjemmerøverier og voldtægt og en lømmelpakke med såkaldte præventive anholdelser, som under COP15 betød at op mod 1000 fredelige demonstranter måtte sidde i futtog på den kolde decemberasfalt. Den 1. juli kunne vi sågar fejre fødselsdagen for sænkelsen af den kriminelle lavalder, der betyder at børn på 14 år nu kan sættes i fængsel side om side med hårdkogte kriminelle.
Det er en hovedløst og kortsigtet at regeringen forestiller sig, at de kan løse samfundet social- og retspolitiske udfordringer ved at råbe ”tryghedspakke” for at prøve at overbevise borgerne om, at de nu kan sove trygt om natten. Spørgsmålet er om regeringens politik, som i øvrigt er støttet af Socialdemokraterne, overhovedet har en virkning og skaber langsigtet tryghed i samfundets interesse. For vores fængsler er allerede overbelagt, og med den nye ”tryghedspakke” vil underskuddet af fængselspladser nå op på over 400 i løbet af ganske få år. Der følger nemlig ikke finansiering med pakken. Det fremgår af nye beregning at det vil løbe op i 400 millioner kroner at bygge nye fængselspladser, og driftsomkostningerne kan blive op til 140 millioner kroner. Vi er af den holdning at pengene er langt bedre brugt på forebyggelse og socialpolitik.
Grundlaget for vores retspolitik er at tryghed skabes gennem at mindske gentagelsen af kriminalitet ved at resocialisere, frem for blot at sætte de kriminelle i brummen. Vi vil fjerne de samfundsmæssige omkostninger som den stramme retspolitik forårsager. I stedet for at reagere på den ældgamle knærefleks om højere og strengere straffe, vil vi lytte til eksperternes bud på en fremsynet og moderne rehabiliteringspolitik, der virker.
Den socialliberale retspolitik er først og fremmest et opgør med gammeldags og forældet retspolitik. Men det er også en opfordring til resten af centrum-venstre om at vi igen samler os om en retfærdig og sober politik på området. Når vi får et nyt flertal skal vi en helt anden vej end den sorte, stramme snævre sti, som VKO bevæger sig ad. Derfor kommer vi med en række konkrete tiltag som vi mener bør være Radikale Venstres krav til mulige kommende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag med Socialdemokraterne og SF.
Forebyggelse
Det overordnede politiske mål er at begrænse kriminaliteten. Læren af VKO’s 46 forhøjelser af strafferammerne siden 2001 har været at strengere ikke har haft indvirkning på omfanget af kriminalitet i det danske samfund. I denne erkendelse må der skiftes spor, så vi i stedet satser massivt på forebyggelse og på at hjælpe nykriminelle i de omgivelser, som de i forvejen befinder sig i. Derfor skal institutioner og skoler støttes i at gribe tidligt ind og udbyde forældrekurser om opdragelse og pædagogik, så forældrene hjælpes til at hjælpe sig selv og deres børn, hvis de er på den forkerte kurs. Det er vigtigt at holde børn og unge på rette spor, så det skal derfor være muligt at tilbyde sociale aktiviteter til særligt udsatte unge uden økonomiske omkostninger for familien. Vi mener også at den private straffeattest bør afskaffes. Når man begår kriminalitet skal man naturligvis have sin straf, men når man har udstået sin straf bør man være fri til at indgå i samfundet og på arbejdsmarkedet igen. Dette er dog i realiteten umuliggjort fordi en plet på straffeattesten betyder at det er svært at få et job igen. Dette er en uretfærdigt og ineffektiv dobbeltstraf af personen, som måske vil blive fristet til at søge tilbage til det kriminelle miljø igen. Vi ser hellere at længere fængselsdomme så vidt muligt kombineres med mulighed for uddannelse eller job, så den straffede kan sluses tilbage i samfundet igen til alles glæde og gavn.
Unge og børn
For at begrænse unges kriminalitet skal der satses på et retssystem, der har fokus på at hjælpe børn og unge der er i problemer, og give dem en bedre fremtid i stedet for at dømme dem til et liv i kriminalitet. Derfor skal den kriminelle lavalder tilbage til 15 år, og der skal være den betingelse at umyndige ikke skal kunne idømmes fængselsstraf. Forebyggelsen og kriminalitetsbekæmpelsen kan kunne målrettes den enkelte, så det er vigtigt at skelne mellem børn og unge henholdsvis under og over 15 år. For børn under 15 år skal løsninger så vidt muligt findes i det daglige miljø. Derfor skal socialmedarbejdere i langt højere grad inddrages i grundskolen, fritids- og ungdomsklubben samt SSP. De unge mellem 15 og 18 år skal ikke sættes i fængsel. I stedet skal vi satse på alternative strafformer som f.eks. fodlænke, konfliktråd og samfundstjeneste. Uddannelse er altafgørende for en holdbar fremtid den enkelte unge. Derfor skal uddannelsesinstitutioner inddrages aktivt i forebyggelsen, og som alternativ til straf skal der indgås en forpligtende aftale om påbegyndelse af en uddannelse.
Alternative straffe
Vi er af den klare overbevisning at dommerne ved bedre end politikerne hvilken straf den enkelte skal idømmes inden for strafferammerne. Vi ønsker større mulighed for at skræddersy en dom til den tiltalte og vi foretrækker at undgå fængselsstraffe. Fængselsstraf er den mindst effektive sanktionsmulighed og tilbagefaldsprocenten er uacceptabelt høj. Den dømte bliver ofte mere kriminel af at sidde i fængsel – stik imod hensigten. Derfor mener vi at fængselsstraf må være den absolut sidste udvej. Strafferammerne skal gøres mere fleksible, således at alternative sanktionsmuligheder i langt højere grad benyttes. Der skal afsættes flere midler til forskning og forsøg med alternative straffe. Vi har fem konkrete bud på andre tiltag end fængselsstraf. For det første skal brugen af fodlænker og husarrest udbygges væsentligt. For det andet skal samfundstjeneste i langt højere grad benyttes. Konfliktråd, hvor offer og gerningsperson mødes ansigt til ansigt, skal altid tilbydes ved eksempelvis voldsforbrydelser. Der skal kunne idømmes obligatorisk uddannelse eller efteruddannelse, og sidst men ikke mindst skal behandlingsdomme opprioriteres, så behandling kommer frem for fængselsstraf. Udgangspunkterne for disse fem tiltag er klare: Forståelse for ofrene af den kriminelle handling, mindre grad af samvær med andre kriminelle samt en fremadrettet karrieremulighed for den dømte. Alle disse tiltag skal mindske tilbagefaldet til kriminalitet og dermed øge trygheden i samfundet.
Der skal selvfølgelig tages hensyn til ofrene. De skal gennem konfliktråd have mulighed for at bearbejde deres oplevelser og komme videre efter handlingen. Men de kriminelle skal også have et liv efter dommen. At den kriminelle bliver resocialiseret og ikke falder tilbage i et problematisk miljø er den bedste garanti til ofret om det ikke vil blive udsat for kriminalitet igen.
Ny kurs i retspolitikken
Det står endnu hen i det uvisse hvor venstrefløjen vil hen når det gælder retspolitikken. Vi mener det er forfejlet at kopiere en højredrejet og konservativ retspolitik, fattig på nye ideer og løsninger. Når Helle-Thorning Schmidt under præsentation af Fair Løsning 2020 udtaler, at hun agter at fortsætte den stramme retspolitik, er det den forkerte kurs. Retspolitiske stramninger har der været nok af. Det er på tid at lytte til fagfolk og eksperter, som længe har kritiseret den gammeldags tankegang og efterlyser moderne politik. Det skal være et samlet centrum-venstre der skal præsentere alternativet til regeringens ineffektive politik. Derfor håber vi at Socialdemokraterne vil tage vores bud til efterretning, når vi skal have et nyt flertal. Lad os efter ti års mørke få et genopretning af retsstaten.